Indsamling til børnehjem i Rumænien

I december måned 2006 fik jeg en henvendelse fra en Ex Tabler fra Rumænien. Jeg har flere gange boet hos ham og hans kone privat i forbindelse med mine besøg i landet, senest i efteråret 2006 hvor jeg var dernede sammen med distriktsformand Jan Hjorth samt Søren Tranholm fra Ex Table 115 Løgstør.

I de seneste 5 år har jeg på privat basis støttet et børnehjem som jeg har besøgt nogle gange. Det har været på et ganske beskedent niveau, men trods det, så har jeg alligevel følt at det har gjort en forskel. Belønningen har været at se de glade børneansigter med et stort smil på læben, for det jeg bragte derned var noget de aldrig havde fået hvis ikke jeg havde taget det med. I efteråret tog både Søren og Jan brugt tøj samt sko med derned sammen med mig. Ca. 60 kilo havde vi med.

Henvendelsen midt i december måned fra Mihail Ponova og hans kone Camelia, til mig kom fordi de stod uden midler til at købe bare en beskeden julegave til børnene for. Og de spurgte om jeg havde en mulighed for at hjælpe.

Det viste sig, at i nogle år, så var der en udlænding som havde givet gaver eller et pengebeløb til julegaver til børnene. Disse gaver kunne personalet så dele ud når der var juletræsfest.

Men af en eller anden grund havde denne person midt i december meddelt, at han sprang fra.

Jeg tænkte, at jeg, på helt frivillig basis for medlemmerne i Ex Table Danmark, ville spørge dem, om ikke de kunne tænke sig at støtte med et beskedent beløb. Vi i Danmark havde jo en mulighed for at glæde nogle børn der bestemt ikke har for meget. Jeg havde kun 4 dage til indsamlingen hvis sidste frist for at sende juleposten/pengene til Rumænien skulle nås.

Min appel til medlemmerne gik ud via e-mail adresserne i vores kartotek. Og stor var min glæde da der hurtigt kom respons. På de 4 dage jeg havde til rådighed blev der indsamlet 7.525 kroner.

Det var fantastisk flot. Pengene er sendt ubeskåret derned da udgiften dertil er afholdt af mig privat. Også mange tak for de e-mails der blev sendt til mig med støttende og varme ord.

Jeg vil derfor gerne her varmt takke alle der har støttet denne gode sag. Tak for jeres forståelse og for jeres opbakning, I har været med til at bringe glæde ind i de børns liv – I har gjort en forskel.

Jeg vil slutte med mit motto som 41 International Præsident: United in Friendship and Tolerance.

Michael Dalbo Pedersen